Kridt
Periode: 145 – 65 millioner år siden. Man kan definere starten af kridt som det første tidspunkt ammonitten Berriasella jacobi fremkom.
Hvordan så Danmark ud? I sen kridt lå Danmark omkring 45o n.br. Pangaea var blevet opsplittet, og kontinenterne begyndte langsomt at bevæge sig mod de positioner de har i dag. Havniveauet var generelt meget højt i kridt, og i slutningen af perioden blev store dele af kontinenterne oversvømmet, således at Europa f.eks. kom til at bestå af en række øer.
Liv: Dinosaurerne var under kridt ligesom i jura den dominerende art. Mange dinosaurer opnåede enorm størrelse, som f.eks. Giganotosaurusen og Tyrannosaurusen. I kridt udvikledes fuglene yderligere, idet de blandt andet alle udviklede næb, til forskel for de tænder de tidligere havde haft.
Vigtige begivenheder: Denne periode har fået navnet kridt fordi der blev aflejret utrolige masser af kridt fra kokkolitter i netop denne tid. Danmarks egen Møns Klint er et eksempel på dette. I kridt blev Pangaea splittet, og kontinenterne bevægede sig mod deres nuværende position.
Derudover er den vigtigste begivenhed i perioden afslutningen på kridt, der også markerer afslutningen på Mesozoikum, og ikke mindst dinosaurerne. For omkring 65 millioner år siden fandt endnu en stor masseudryddelse sted, der menes at have tilintetgjort 75% af alt eksisterende liv, heriblandt en fuldkommen udryddelse af dinosaurerne. Der findes mange teorier om årsagen til denne uddøen. Den mest udbredte er at baggrunden til katastrofen er at finde ved et meteornedslag. Argumenterne for dette skyldes det høje indhold af iridium som findes lige over lagene af de sidste kridt-samfund over hele jorden, særligt kraftigt ved Mexico, et stof der ellers er utrolig sjældent. Forskning peger på at det eneste sted man kan finde en lignende sammensætning af stoffer er at finde i meteorer. Derfor teoretiseres det at en meteor, omkring 10km i diameter, har slået ned, og at dette grænselag, hvor iridiumet er at finde, består af en blanding af meteoritrester og støv fra nedslaget, et nedslag, der må have efterladt et krater på omtrent 150km i diameter.
Periode: 145 – 65 millioner år siden. Man kan definere starten af kridt som det første tidspunkt ammonitten Berriasella jacobi fremkom.
Hvordan så Danmark ud? I sen kridt lå Danmark omkring 45o n.br. Pangaea var blevet opsplittet, og kontinenterne begyndte langsomt at bevæge sig mod de positioner de har i dag. Havniveauet var generelt meget højt i kridt, og i slutningen af perioden blev store dele af kontinenterne oversvømmet, således at Europa f.eks. kom til at bestå af en række øer.
Liv: Dinosaurerne var under kridt ligesom i jura den dominerende art. Mange dinosaurer opnåede enorm størrelse, som f.eks. Giganotosaurusen og Tyrannosaurusen. I kridt udvikledes fuglene yderligere, idet de blandt andet alle udviklede næb, til forskel for de tænder de tidligere havde haft.
Vigtige begivenheder: Denne periode har fået navnet kridt fordi der blev aflejret utrolige masser af kridt fra kokkolitter i netop denne tid. Danmarks egen Møns Klint er et eksempel på dette. I kridt blev Pangaea splittet, og kontinenterne bevægede sig mod deres nuværende position.
Derudover er den vigtigste begivenhed i perioden afslutningen på kridt, der også markerer afslutningen på Mesozoikum, og ikke mindst dinosaurerne. For omkring 65 millioner år siden fandt endnu en stor masseudryddelse sted, der menes at have tilintetgjort 75% af alt eksisterende liv, heriblandt en fuldkommen udryddelse af dinosaurerne. Der findes mange teorier om årsagen til denne uddøen. Den mest udbredte er at baggrunden til katastrofen er at finde ved et meteornedslag. Argumenterne for dette skyldes det høje indhold af iridium som findes lige over lagene af de sidste kridt-samfund over hele jorden, særligt kraftigt ved Mexico, et stof der ellers er utrolig sjældent. Forskning peger på at det eneste sted man kan finde en lignende sammensætning af stoffer er at finde i meteorer. Derfor teoretiseres det at en meteor, omkring 10km i diameter, har slået ned, og at dette grænselag, hvor iridiumet er at finde, består af en blanding af meteoritrester og støv fra nedslaget, et nedslag, der må have efterladt et krater på omtrent 150km i diameter.
