Trias
Periode: Fra 250 til 200 millioner år siden. Skiftet mellem Perm og Trias udgør grænsen mellem Palæozoikum og Mesozoikum.
Hvordan så Danmark ud?: Området var præget af en række forkastningszoner med store lokale indsynkninger, og i løbet af Trias ophobedes visse steder op til 6 km sediment, mest ørkenprægede delta-aflejringer. Indslag af salt og gips fortæller desuden om kortvarige overskylninger af indtrængende hav. I dag er lagene fra Trias i det meste af Danmark begravet under yngre sedimenter, og de er kun blottet i små områder på Bornholm.
Liv:
I havet var trilobitterne sammen med mange andre arter af bl.a. koraller, bryozoer, brachiopoder, blæksprutter og pighuder uddøde, og på land overlevede kun 12 ud af 37 padde- og krybdyrfamilier. Der opstod mange nye dyregrupper. I havet var der bl.a. tale om teleoster (moderne benfisk), iktyosaurer (hvaløgler), plesiosaurer (svaneøgler), placodonter og notosaurer samt nye grupper af ammonitter og belemnitter (blæksprutter). De amniote landhvirveldyr var allerede i Karbon udspaltet i tre grupper, anapsider, synapsider og diapsider. Therapsiderne overlevede og blev den absolut dominerende dyregruppe på land i Trias, indtil de nær slutningen af perioden også uddøde. Therapsiderne var den gruppe, der i Sen Trias gav ophav til pattedyrene. Diapsiderne blev i Trias opdelt i to hovedgrupper, lepidosaurer, der fx omfatter firben, samt archosaurer med bl.a. pterosaurer (flyveøgler), krokodiller og dinosaurer. De koraltyper, vi kender i dag, udvikledes også i Trias.
Plantelivet blev tilsyneladende mindre påvirket af Perm-Trias-katastrofen end dyrelivet. Primitive nøgenfrøede træer (gymnospermer) dominerede sammen med bregner og frøbregner de plantesamfundene i Trias. Blandt de nøgenfrøede vandt ginkgolignende træer og især cycadéer frem. Alle disse grupper eksisterer i dag, men cycadéerne er sjældne, og kun én ginkgoart har overlevet.
Hvorfor så livet sådan ud?:
I begyndelsen af Trias var dyrelivet stærkt reduceret som følge af katastrofen på Perm-Trias-grænsen, hvilket medførte en væsentligt formindsket konkurrence mellem dyrene i denne periode. Dette gjorde, at mange nye arter kunne ”spire” frem og indfinde sig i de nu ledige nicher.
Vigtige begivenheder:
Den langsomme genoprettelse af artsrigdommen, dinosaurne, opdelingen af diapsiderne i to hovedgrupper.
Hvordan så Danmark ud?: Området var præget af en række forkastningszoner med store lokale indsynkninger, og i løbet af Trias ophobedes visse steder op til 6 km sediment, mest ørkenprægede delta-aflejringer. Indslag af salt og gips fortæller desuden om kortvarige overskylninger af indtrængende hav. I dag er lagene fra Trias i det meste af Danmark begravet under yngre sedimenter, og de er kun blottet i små områder på Bornholm.
Liv:
I havet var trilobitterne sammen med mange andre arter af bl.a. koraller, bryozoer, brachiopoder, blæksprutter og pighuder uddøde, og på land overlevede kun 12 ud af 37 padde- og krybdyrfamilier. Der opstod mange nye dyregrupper. I havet var der bl.a. tale om teleoster (moderne benfisk), iktyosaurer (hvaløgler), plesiosaurer (svaneøgler), placodonter og notosaurer samt nye grupper af ammonitter og belemnitter (blæksprutter). De amniote landhvirveldyr var allerede i Karbon udspaltet i tre grupper, anapsider, synapsider og diapsider. Therapsiderne overlevede og blev den absolut dominerende dyregruppe på land i Trias, indtil de nær slutningen af perioden også uddøde. Therapsiderne var den gruppe, der i Sen Trias gav ophav til pattedyrene. Diapsiderne blev i Trias opdelt i to hovedgrupper, lepidosaurer, der fx omfatter firben, samt archosaurer med bl.a. pterosaurer (flyveøgler), krokodiller og dinosaurer. De koraltyper, vi kender i dag, udvikledes også i Trias.
Plantelivet blev tilsyneladende mindre påvirket af Perm-Trias-katastrofen end dyrelivet. Primitive nøgenfrøede træer (gymnospermer) dominerede sammen med bregner og frøbregner de plantesamfundene i Trias. Blandt de nøgenfrøede vandt ginkgolignende træer og især cycadéer frem. Alle disse grupper eksisterer i dag, men cycadéerne er sjældne, og kun én ginkgoart har overlevet.
Hvorfor så livet sådan ud?:
I begyndelsen af Trias var dyrelivet stærkt reduceret som følge af katastrofen på Perm-Trias-grænsen, hvilket medførte en væsentligt formindsket konkurrence mellem dyrene i denne periode. Dette gjorde, at mange nye arter kunne ”spire” frem og indfinde sig i de nu ledige nicher.
Vigtige begivenheder:
Den langsomme genoprettelse af artsrigdommen, dinosaurne, opdelingen af diapsiderne i to hovedgrupper.
